Blå
| Blå |
Juniper´s Athos |
| 5. juni 2003 |
5,8 kg pr. juli 2009 |
| British Shorthair |
Blå |
| Dansk opdrætter |
Han KASTRAT |
Beskrivelse
Blå er en dejlig og sød han kastrat som vi købte som kæle kat i september 2003.
Han var fra starten lidt tilbageholdende, men det ser vi så absolut ikke noget til længere! Han er i dag meget tillidsfuld og kælen, og elsker at være enten i haven eller hvor vi er. Han er nu nået så langt at han gerne klager højlydt hvis vi ikke lige nusser ham når han gerne vil. Han har udviklet sig til et rigtigt nussehoved, og vi synes at han er en utrolig dejlig kat. Når der kommer gæster kommer han typisk løbende for at se hvad der sker, og han "stanger" dem gerne hvis de ignorere ham.
Blå er meget legesyg og farer gerne gennem huset og han elsker at lege med de andre, men det kan godt gå vildt for sig. Nogen gange får han nogle legeflip hvor han blandt andet jagter hans egen hale. Han er virkelig et kærligt legebarn, og det tror vi han bliver ved med at være! Blå er den ældste kat i vores hjem, men han er faktisk den mest legesyge. Han glemmer sommetider at han er kastrat og forsøger at parre vores hunkatte hvis de er i løbetid.
Han er meget social overfor andre katte. I starten er killingerne altid lidt farlige, og man må formode at Blå mener at helt små killinger ligner nogen der kan finde på at spise en hankastrat i én bid. ;-) Når killingerne så bliver ældre så finder Blå ud af at de egentlig er meget sjove at lege med sådan nogen størrelser. Haven betyder uendelig meget for Blå - haven er nemlig HANS! Blå er i fin form og bliver altid rost af dyrlægen, og der er ingen tvivl om at det er godt for ham med al den motion han får i haven.
Blå elsker virkelig at være i haven hvor fugle, mus og insekter jagtes. Han kommer dog jævnligt ind til os for at få en nussetur. Blandt andet har han en vane med at indtage mit tastatur og så er det altså nussetid!!!
Lige så stor og fin Blå ser ud - lige så lille er hans klagende mijav hvis der er noget han vil opnå (at blive nusset eller at blive lukket ud i haven).
Han er sød og virkelig dejlige og uanset hvor stor han bliver, så er han vores lille fantastiske baby!
Galleri
Link til galleriet af Blå